fredag den 8. maj 2015

10 ting jeg tror jeg tror

Bloggens 13.beat er en samling af spredte tanker - fra beskæftigelsespolitik, over sociale medier til et sammenkrøllet papir fra 2003. Du er, som altid, velkommen til at læse med :)



Bloggens 13.beat er derudover et tyv-stjålet koncept.
Mit litterære forbillede, den amerikanske sportsjournalist Peter King, har nemlig en ugentlig klumme kaldet MMQB (Monday Morning Quarterback), hvor han kommer omkring alle ugens historier relateret til NFL. I denne indgår den efterhånden legendariske liste: "10 things I think I think". Kan du lide lækker omgang med ord, krydret med en oval bold, - så er det bestemt et læs værd.

Without further ado: 10 ting jeg tror jeg tror.

Jeg tror jeg tror,

1. - at det ville være et klogt eksperiment at sætte de 3 ministre for henholdsvis Uddannelse, Beskæftigelse samt Vækst- og Erhverv i et storrumskontor. Altså sammen. Ikke fordi jeg ikke under dem fred og ro og tid til fordybelse, men hvor ville det være interessant hvis de 3 "søjler" (uddannelse, erhverv og beskæftigelse) blev sam-tænkt. Det er som om at der fortsat er (for) lange afstande mellem universitet, virksomhed og lov om aktiv beskæftigelse. Jeg er i hvert fald glad for, og stolt over, at arbejde et sted hvor vi dagligt forsøger at nedbryde barriererne.

2. - at det ville være en sund investering at indføre et obligatorisk afsluttende modul på de fleste universitetsstudier. Lidt ligesom pædagogikum er et krav for at få adgang til at undervise på gymnasielle uddannelser, - så kunne et modul med fokus på at afklare og oversætte de kompetencer den studerende havde tilegnet sig i studietiden, være et krav for at få sit diplom. På den måde ville mange kandidater være langt mere afklarede ift. karriereveje og -muligheder, - og de ville kunne sælge sig ind i virksomheder ved at slå på konkrete færdigheder. Man kunne kalde modulet "Realistikum".

3. - at formuleringen jeg så i et jobopslag for nylig var spot-on ift. den tendens jeg ser/mærker indenfor rekruttering: "Vi går ikke op i hvad du er, men hvad du kan". Måske var formuleringen lidt tilfældig, men den rammer lige i hjertet af mit budskab til de nyuddannede kandidater: Langt de fleste akademiske titler er latin for virksomhederne. Der findes hundredevis af titler, - og jeg vil satse stort på at flertallet af danske virksomhedsejere har svært ved at nævne meget mere end 20. Det de altid kan forholde sig til er dine færdigheder. Dine kompetencer. De går op "hvad du kan".

4. - at alt for mange jobsøgere undervurderer betydningen af et Jobnet CV. På månedsbasis skal arbejdsgivernes søgninger efter kandidater altså tælles i 10-tusinder, - og jeg ser næsten dagligt eksempler på kandidater man skulle tro ikke ønskede at blive fundet. Hvorfor? Hvorfor ikke gøre dig selv tilgængelig og søgbar? Jeg har formidlet en del kontakt mellem virksomhed og kandidat - men oftest havde denne formidling aldrig fundet sted hvis jeg havde været afhængig af Jobnet CV'et.

5. - at Lucy Kellaway fra Financial Times, som for 1½ år siden stod bag denne artikel, om at lade teknikken bag Tinder være fundamentet for en ny rekrutteringsplatform, skulle tage og kontakte manden bag "SelfieJobs". Jeg tror de kunne få en interessant snak. Om ikke andet om copyright og idé-generering.

6. - at, apropos Tinder, at LinkedIn skulle tage og droppe sin dating-tilgang til det at udvide sit netværk. Jeg kommer en sjælden gang til at gå på LinkedIn fra apps (mobil/iPad), og gudhjælpemig om ikke det at udvide sit netværk er blevet så tilgængeligt, at jeg blot skal swipe den ene eller den anden vej over en potentiel connection, for at sende en standard invitation af sted. Det virker overfladisk og lidt for "convenient". Hvis du vil være en del af mit faglige og professionelle netværk, - så ville jeg sætte pris på et ord eller 2 om hvorfor...

7. - at det papir jeg krøllede sammen i foråret 2003 fortjente en bedre skæbne. På papiret stod min besvarelse på en opgave i forbindelse med et kursus i vejledning (mener jeg det var). Om ikke andet lød den stillede opgave: "Prøv at forudsige hvad det næste store i verden bliver?" Mit svar, der i den grad blev mødt med skepsis, gik i bund og grund på, at det næste store i verden ville blive en overførsel af den selv-iscenesættelse vi kendte fra TV (reality-tv var lidt nyt og hot), til helt almindelige mennesker. Og at vi via internettet ville få en platform for at "udstille" vores holdninger, daglige gøremål og andet. Og at vi ville søge opmærksomheden.
Året efter dukkede Facebook op.

8. - at Facebook og til dels også Google gør klogt i at udvide deres forretning til også at omfatte intern kommunikation i virksomheder. Mulighederne og potentialet er enormt, omend jeg spår dem en svær opstart - særligt når det kommer til offentlige virksomheder. Men hey, - når Nokia kan falde med et brag - så kan Microsoft vel også. Jeg hilser i hvert fald indflydelsen fra de sociale medier meget velkommen i intern virksomheders kommunikation. Jeg efterlyste den faktisk for 2 år siden i dette blog-indlæg.

9. - at det ikke burde være kommet som en overraskelse for mig, da jeg læste at der fandtes sociale medier dedikeret særlige faggrupper. Tilsyneladende har læger et særligt møde-sted online, bygget som socialt medie, og flere andre faggrupper ligeså. The next big thing? Et socialt medie der fungerer som platform for faglige forgreninger. Et medie som stiller teknikken og musklerne til rådighed, og som blot venter på at du bruger deres service til lige præcis den faggruppe du repræsenterer. Jeg uddyber gerne over en kop kaffe, og en copyright aftale...

10- at der ikke skal gå et år før jeg skriver et blog-indlæg igen.

Som altid er et beat fra bloggen ledsaget af et stykke lækker musik. Denne gang et nostalgisk tilbageblik på dengang en svensk rapper fyldte dansegulvene...
Enjoy :)